Gå videre til hovedindholdet

juice, gulerodskage m opskrift, patchwork og lørdagstv...





 Efter vi har fået den hersens køkkenmaskine, hvor der er saftcentrifuge til, så står der frugt/grøntsagsjuice på morgenmenuen- særligt i weekenden, da det jo lige tager lidt tid at skære det grimme fra som ikke skal med i saften og så kører apparatet også bedre når det er i "mundrette" bidder..
Så da jeg serverede det 2. glas for manden sagde han at nu mangler der bare kaffen og croissanterne... hm han bliver vist lidt forvænt af at bo på hotel 3 dage om ugen for tiden!
Nå men kaffen var jo nemt fixet- da vi er nogle af dem som stadig har en filterkaffemaskine- efter mange år uden da jeg var single, er den kommet tilbage i mit liv ;-)
Nå men resterne fra gulerodsjuicen i form af en masse meget findelt skræl, har jeg flere gange tænkt på om ikke det kunne bruges i gulerodskage... og jo det kan da...  nu er der smagt efter og det gik fint som erstatning for chokolade croissanter..

Opskiften er her og det hele hældes op i en stor skål og mixes mens man drikker juicen og vasker /renser saftcentrifugen af....

  • ca 400 g revet frugt/gulerods"affald " med lidt frisk ingefær i..
  • 200 gr rørsukker
  • 2 spsk honning rørt op i en dl vand
  • 1 dl Skyr el. cheasy A-38
  • 3 æg
  • 275 gr mel
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk vanilliesukker
  • 2 tsk kanel
  • 2 tsk bagepulver (det glemte jeg og den er ok uden!)
  • En håndfuld rosiner 
  • En håndfuld mandler (mine var som snackforsøg vendt i soya, honning og kakao!)
Når ovnen er 175 gr varm bages det i en time i en lille bradepande m bagepapir i.

Køl af og server i små brownies bidder...  GUF- GUF-GUF- den er faktisk lige det sødeste efter min smag- rosinerne søder jo også - så måske noget sukker kan skæres af.
Versionen her er lavet ud fra Anne Larsens opskrift fra bogen "Fedtfattig kost, gode hverdagsretter."


Mens kagen bagte syede jeg lidt på mit reste projekt i patchwork. Jeg har ikke valgt 6-kanter men 8-kanter med en lille firkant imellem, så kan jeg få brugt de helt små rester også- hvilket et eller andet er det jeg synes et fedt ved det håndsyede patchwork. Siden jeg læste om det i Laurabøgerne har jeg været optaget af at man kan genbruge alt stof til tæpper- ret fed tilgang til ressourcerne synes jeg.






I eftermiddag slukker vi tv'et som kører og  tager vi en lille tur til stranden for at få lidt luft og så skal der handles ind til den kommende uge i den nærmeste dagligvarebutik.. og måske skal der bages boller.. for røremaskinen fik lige lov at køre med en gang melmiks, som nu står og hæver ml 6 og 18 timer i køleren.... og indtil videre har jeg ikke rørt ved dejen!!! Hvilket er ret skønt at slippe for.

Kommentarer

  1. Puha sikke et projekt med patcwork, glæder mig til at se resultatet. Go tur til stranden, her er vejret desværre ikke til strand tur (læs regner)

    SvarSlet
  2. Hej Vera, jeg glæder mig også til at se om det bliver et net, en pude eller et tæppe... solen skinner og det drypper 2 dryp en gang imellem, men kaffe og kage og en tur ud på badebroen er en fin udflugt

    SvarSlet
  3. Hvor ser den kage lækker ud! Jeg eeeelsker gulerodskage!!
    Jeg skal også igang med patchwork tæppe og er helt enig i at det er fedt at få brugt rester!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Kirsti, den smager godt og der er mere tilbage... jeg må lige se hvad du skal lave :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Genbrugsfund II

Kan det kaldes genbrug når tingene aldrig har været brugt? Ja jeg har i hvert fald fundet disse to kuglelamper i min fars depot. De lå i original indpakningen fra 1975 hvor vi flyttede.... Så hvor de skulle have hængt i min barndom vides ikke... Men Pernille ønsker sig grønne loftslamper og disse to er klar til at putte i fatningen og hænge op.... Måske en gang i løbet af idag, mens malingen tørrer på kommoden jeg skal til at grunde om lidt..

Projekttasker til salg: #dreamknitbag på instagram

Så kommer der lidt liv her på bloggen igen- lang pause og nu kommer jeg til at linke til Instagram hvor min konto er @keep_dream_knitting #dreamknitbag   på Instagram er der jeg viser de projekttasker jeg syer og sælger hvis nogen synes om dem. Skriv en pb på Instagram så finder vi ud af farver og størrelser osv. Lille model: Jeg laver en lille handy version jeg kalder for Knit'nwalk størrelsen som lige passer til at hænge over armen og med en strømpe eller hue i. Den er ca 13 bred, 8 dyb og 24-25 cm høj. Intro pris 75 kr :-) Pris 95 kr. Posen er uden lynlås så intet hænger i. Jeg syer taskerne i stof fra mit stoflager som hovedsageligt består af vintage og upcycklede stoffer som er købt i genbrug eller arvet fra familie og venner. Det sjove ved at sy taskerne er at sætte farverne sammen- og få det til at spille med de materialer jeg har på lager. Medium: Udover denne størrelse laver jeg også en lidt større model som nemt rummer A4 opskriften og et par nøgler garn

Sommertoppe...

Fredag gik jeg igang med de lette sommertoppe fra purlbee. Pernille havde to klassekammerater på besøg så der er faktisk løbet 4 stk igennem symaskinen.... 2 af hver :-) det er da fedt at hendes legekammerater synes det er sjovt at vælge stof i mine reoler og at jeg så på kort tid lige får syet noget til dem også... Pernille og Josefine har ikke brugt andet her i weekenden og Josefine ville gerne sove med sin blomstrende top.....   Det har ellers været en dejlig weekend med besøg af ketty og Karen i haven i r og idag gik turen til frokost til hvidsten kro. Det var en gave til min far at vi skulle spise æggekage derude alle 10. Bagefter var der eftermiddagskaffe  naturlegepladsen ved fyrkat og så var den weekend brugt op..... Her kigger pigerne efter naboens datter som har lært at cykle uden støttehjul. De derhåndtegn kan godt være lidt svære....